| |
 |
Komiks.dk er danmarks største tegneserie-festival, som hvert andet år fejrer tegneseriemediet med en bredt udvalg af danske og udenlandske gæster fra tegneseriemiljøet. |
Festivalen vil løbe af staben lørdag den 29. til søndag den 30. april 2006 med et pre-launch arrangement fredag den 28. i Kedelhallen, Nyelandsvej 75A, 2000 Frederiksberg |
Komiks.dk er en festival der hylder tegneserien i alle dens afskygninger. Albumserier, manga, undergrund og meget andet vil kunne opleves.
Der kommer tegnere og forfattere fra både ind-og udland, og programmet vil byde på foredrag, debatter, udstillinger, workshops, signeringer samt koncert.
Desuden vil festivalen byde på et stort messeområde hvor man kan ose rundt blandt alt det spændende der for øjeblikket findes på tegneseriemarkedet.
|
Sådan finder du Kedelhallen med Metro og bus:
Metro
Fra Solbjerg Metrostation drejes til højre ad Nordre Fasanvej. Efter 300 meter drejes til venstre ad Nyelandsvej som følges 100 meter til Kedelhallen, Nyelandsvej 75A
Se rutebeskrivelse på kort >>
Bus
Bus nr. 29 kører direkte til døren. I begge retninger stå af på Nyelandsvej.
Se køreplan >>
|
 |
Til festivalen 2006 har vi fået sammensat en udsøgt gæsteliste af tegneserietegnere og -forfattere. Vi har både nye navne og navne på folk der allerede er solidt placeret i tegneseriens historie.
Mød for eksempel den amerikanske tegner Gilbert Shelton der i 60’erne og 70’erne ramte plet i tidsånden med sin underground-tegneserie om tre hippie-fyre i serien ”Flipkompa’niet”. Eller en af Danmarks mest elskede tegneserieskabere, Peter Madsen, der snart er aktuel med endnu et album i Valhalla-serien.
|
Fra den mere eksperimenterende tegneseriescene kan man blandt andet møde den tyske tegner Anke Feuchtenberger, der med sit følsomme udtryk og fortættede historier får tegneserien til at nærme sig det sublimt kunstneriske.
Mød også det anerkendte belgiske makkerpar, Schuiten og Peeters, der i deres prisbelønnede albumserie ”Hemmelighedsfulde byer” gennem 20 år har forbløffet deres læsere med et univers af mærkværdige opfindelser og monumental arkitektur. |
 |
På festivalens store messeområde (se oversigtsplan) vil de forlag, butikker og medier der specialiserer sig inden for tegneserier, være repræsenteret.
Her kan du finde de nyeste udgivelser, få stoppet hullerne i dine samlinger og i det hele taget gå på opdagelse i alt hvad tegneseriemarkedet byder på.
|
Messeområdet vil desuden være rammen om diverse underholdningsindslag i løbet af festivalen, samt blive brugt til udstillinger mv.
Herfra vil der være adgang til Lille Hal hvor der vil være foredrag, interviews, paneldiskussioner mv. under hele festivalen. Yderligere arrangementer vil være at finde i "Kassen" på første sal, som der er adgang til fra Cafeen.
|
Tegneserien er et medie til alle aldersgrupper. På Komiks.dk vil der være noget for både børn og voksne.
Se programmet for Komiks.dk 2006 >>
|
Så tag hele din familie med, slip den indre tegneseriefan løs og få en weekend med aaaaarrggghhh, talebobler og comic power til Komiks.dk 2006.
|
|
Åbningstider
Under festivalen vil dørene til festivalen være slået op i dagstimerne fra 10.00 til 18.00 lørdag og søndag. Derefter vil der være specialarrangementer i lille hal lørdag aften.
|
Den lille hal vil desuden være åben for besøgende med VIP billetter ved prisuddelingen fredag aften fra 19.00 til 23.00.
|
|
|